Der skal ressourcer til at beskytte en pc

Det er altså underligt. Nu har jeg i en lang periode været på jagt efter så små maskiner som muligt til mine kunder, men det er pludselig ikke nødvendigt mere.

For langt de fleste er en lille maskine alt rigeligt. Den skal alligevel kun bruges til at gå på internet, sende email og måske en sjælden gang bruges lidt til noget simpel tekstbehandling. Det stiller bestemt ikke store krav til maskinen, så alt omkring Celeron 1 GHz er faktisk nok. Der skal heller ikke bruges meget plads, for faktisk er omkring 10 Gb fint nok – og hvad skal man så bruge de sidste 70 til?

Derfor har jeg forsøgt at finde sådanne maskiner til denne gruppe af mine kunder, og det lykkes da også langt hen af vejen. Selvom de mindste nu er blevet væsentlig større. Men jeg har dog stadig kunne finde små maskiner til dem. Aller helst købte jeg nogle stykker for at have dem stående på lager, men priserne rasler jo ned så hurtigt, at jeg ikke kan nå at skille mig af med dem før salgsprisen er under indkøbsprisen, og det er altså ikke godt for forretningen.

Jeg har forsøgt at lade dem holde prisen og mine kunder brokker sig heller ikke. Ikke før at deres børn eller børnebørn kommer hjem og siger, at det kunne de da have skaffet meget billigerenoget meget større for de penge. Og så hjælper det ikke meget at argumentere for at de bestemt ikke har behov for noget større. Så jeg leder altså efter små maskiner så længe jeg kan finde dem.

Men det behøver jeg ikke længere besvære mig med. Det er nemlig ikke de almindelige opgaver, der kræver mest af maskinen, nej det er alt det der kører i baggunden: Beskyttelse mod virus, firewall, AdBlocker, spyware-hunter og alt muligt andet. Alt sammen noget der tærer på maskinen ressourcer, og nu altså så meget, at kravene fra baggrundsprogrammerne overstiger de krav, de almindelige programmer stiller!

Man kan godt komme til at længes lidt efter en C64…

Similar Posts