Hvorfor kan man ikke få en ordentlig bredbåndsforbindelse?

Det er mig ubegribeligt hvorfor det skal være så svært at få et ordentligt hul ud til omverdenen. Bevares, jeg kan få op til 20Mbit downstream, men det er da komplet uinteressant når den bundles med en upstream på 512kbit!

Det er stor set umuligt at få en fornuftig hastighed og det ligegyldigt, hvilket teleselskab vi snakker om. Lykkes det endelig at finde noget fornuftigt, så er der alle mulige forbehold: det er ikke sikkert at de kan holde hastigheden, der må ikke være ISDN (så ryger vores fax), kun med dynamisk ip (så ryger vores fjernadgang) osv.

Kan det virkeligt passe, at det står så sløjt til?

TDC kan levere end SHDSL (symmetrisk) med 2Mbit/2Mbit, men den vil de have 2300 for om måneden. Røveri ved højlys dag, siger jeg!

Similar Posts