Sommerferie: Salzburg, Hallein

Efter skuffelsen med BMW museet gad vi ikke mere München – desuden regnede det! Så vi besluttede i stedet at trække sydpå og tog endnu nogle kilometer. Det bragte os til Salzburg, hvor vi satte bilen og gik rundt. Det var ikke blevet meget bedre vejr så vi måtte have fat i regnjakkerne igen.2545
Men regnvejr er også en perfekt undskyldning for at gå på konditori og Salzburg er et godt sted til den slags aktiviteter. Så vi fik et par eksempler på østrigsk kagekunst, et par kopper varm chokolade og et par kopper kaffe – skønt.
Efter kage så vi lidt mere Salzburg, blandt et voksmuseum – det viste sig dog mere at være en interaktiv udstilling om Salzburgs historie end et vokskabinet. Underholdende, uden at være prangende…

Derefter kørte vi ud af Salzburg på jagt efter et sted at overnatte. Med hjælp fra “Rechts und Links” endte vi i byen Hallein – men det var ikke nemt. R&L angav kun en placering i centrum, så i første omgang bad vi frk. Jensen (vores GPSnavigatør) om at finde centrum i Hallein.Det viste sig at være en temmelig besværlig proces der bragte os stort set byen rundt inden vi endte ved en gågade. Frk. Jensen kendte dog godt Zum Borkwich som hotellet hed, og det bragte os lidt tættere på, men stadig ikke tæt nok til at vi kunne finde det. Det lykkedes dog at finde en venlig mand der havde trodset det dårlige vejr, der var villig til at lede os på vej. Vi havde været ganske tæt på, for hotellet lå lidt inde i gågaderne.

2636Der var heldigvis ledige værelser og en hyperaktiv og meget glad kromutter sørgede for at vi fandt på plads. Derefter var det på tide at jagte noget aftensmad. Hotellets restaurant stank af gammel cigarrøg, så den havde vi ikke lyst til. I stedet tog vi jakker på og gik ud i byen. Nu er Hallein ingen stor by og selvom den er rig på cafeer er der ikke mange spisesteder. Der var et par stykker der reklamerede med stor kogekunst, men det passede ligesom ikke rigtig til os. Endelig fandt vi en hyggelig cafe, der på forespørgsel godt kunne klare lidt sanwich og lignende. Men da vi først var blevet sat kunne tjeneren desuden tilbyde både grillstegt torsk og kylling, så udvalget var ok. Og maden var god!

Næste morgen vækkede kromutter os kl. 8.00, der havde vi åbenbart sovet længe nok efter hendes mening. Og de øvrige gæster havde spistmorgenmad så hun var ivrig efter at få os spist af og sendt afsted. Morgenmaden var en buffet med lidt af hvert, men hun insisterede på at vi smagte hendes “”swatz-brot”. Det blev ganske enkelt lagt på vores tallerken med et “sehr gut”!

Så gik turen mod Ljubljanka i Slovenien. Det gik smertefrit og endnu engang måtte vi spørge os selv hvorfor vi havde taget pas med. Havde vi viftet med et par stykke rødbedefarvet karton havde det virket lige så godt.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.