Sommerferie: Ljubljana i Slovenien

Det er altid spændende at komme til et nyt sted – problemet med nye steder er bare, at man intet ved om dem. Vi var i den situation at det eneste kort vi havde dækkede hele Balkan, så det var ikke særlig præcist med hensyn til indfaldsvejene til storbyerne…
2640 Vi kørte efter skiltene indtil vi fandt noget der lignede centrum, herefter gjaldt det bare om at finde en parkeringsplads. Men som i alle andre storbyer var der kamp om pladserne i midtbyen – og når vi snakker sydeuropa er kampen altså hård. Man parkere meget tæt og på et hvilket som helst sted med plads til en bil, kan den ikke være der på langs, så kan den være der på tværs men bagenden oppe på fortovet!
Så da vi så et P-skilt med tag over (Garage hisa = parkeringshus) drog vi et lettelsens suk. Det viste sig dog at disse skilte sendte os ud på en længere tur ad ensrettede veje og rundt om bygninger at vi til sidst næsten overså indkørslen. Men ind kom vi da og ad meget smalle baner blev vi ført op og op indtil det langt om længe lykkedes os at finde en ledig plads stor nok til en parkering af mere nordlig standard.

Vi havde langt om længe fundet sommeren, så varmen slog os i møde da vi forlod parkeringshuset kølighed. Vi var som sagt i centrum, så der var masser af trafik. Vi kiggede os lidt om og begyndte så at lede efter en turistinformation, erfaringen sagde at sådan en er der i de fleste storbyers centrum. Den var dog ikke sådan lige til at finde, men til gengæld fandt vi en mindre gyde der ledte i retning af flodens bred – og det var et dejligt sted og samtidig centrum for cafeer, småbutikker og godtfolk fra mange steder.
Vi fandt senere turistinformationen i dens smukke nye bygning, men de var ikke færdige med at flytte ind og der var håndværkere overalt – og det var åbenbart ikke faldet nogen ind at man så kunne have lavet noget midlertidigt et andet sted…

2668På begge sider af floden Ljubljana var der smalle gader fyldt med cafeer og handlende, masser af træer og skygge, samtidig med at vinden blæste kølighed ind langs flodens løb. Så vi satte os og nød et par sandwich på en cafe. Derefter gik vi ned langs med floden til vi nåede en bro, hvor vi havde tænkt os at krydse for at gå tilbage på den anden side. Men midt på broen stod opstillet en hel masse små lerfigurer. De viste sig at være til salg og Jakob besluttede sig til at købe en af dem. Imens han forsøgte at udvælge den ene blandt de mange fik Vivi sig en lang snak med kunstneren, der udemærket kendte Danmark – og som syntes at det var ganske forfærdeligt at man ville nedlægge Christiania!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.