Forældre skyld i børns sukkerforbrug

Kristeligt Dagblad omtaler lørdag en undersøgelse fra Århus Universitet, der viser at børn faktisk heller end gerne bytter noget af det usunde ud med noget sundt. Hellere lidt slik og noget frugt, end en masse slik – altså nutidens ungdom!

Børn er fuldt ud klar over, hvad der er bedst for dem selv og vil gerne spise det. Men forældrene er slemme til at ‘købe’ børnene med slik, sodavand og andet usundt.

Så kære forældre, følg så med!

Fem gode råd:

  1. Hav aldrig sodavand stående.
    Det er for nemt lige at snuppe en cola fra kassen. Køb ind til de specielle lejligheder, men lad være med at have det ‘på lager’.
  2. Hav frugt stående fremme.
    Sørg for at der er masser af frisk frugt og hav en udvalg stående fremme. Stil det centralt i huset og polér endelig æblerne, de smager bedre når de skinner!  :o)
  3. Drik vand i stedet for saft.
    Dansk postevand smager ganske fortræffeligt i stort set hele landet og har slet ikke brug for sødestoffer.
  4. Hav en fast slikdag.
    Få det indført mens børnene er små, at det kun er en enkelt dag om ugen, man får slik. Det er gør meget nemmere at undgå plagerier i løbet af ugen.
  5. Grøntsager er også slik.
    Sørg for at have rengjorte gulerødder i nemme stykker stående i køleskabet og giv børnene hele tomater og agurkestykker med i madpakken. Det er faktisk også lækker snack!

Og hvis du så selv gør en indsats, så kan du forbedre din egen sundhed og tabe de overflødige kilo, samtidig med at du er en bedre forældre!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.