En underlig fugl

Skræmte en fiskehejre op på min morgenløbetur, det er altså en underlig fugl!

Den stod i en dyb grøft og var åbenbart travlt optaget, i hvert fald lettede den først i sidste øjeblik. Men ikke noget med at flakse fortvivlet afsted henover steppern – ikke når man er fiskehejre.

Nej, den letter bare lidt tungt, og basker så dovent ud over markerne. Første lidt den ene vej, så lidt den anden. Det ser ud som om den ikke rigtigt har noget mål med sin flyvning. Faktisk tror jeg aldrig, jeg har set en fiskehejre flyve i en ret linie.

Det er en ret stor fugl, men det ser man først helt tæt på. Og især når den letter. Står den på lur i en sø, ser den ikke så stor ud – vingerne slået ind og halsen krummet sammen: “Jeg er i virkeligheden slet ikke nogen fugl, kære fisk…!”

Men når den så folder vingerne ud – helt ud – og letter med et par kraftfulde bask eller tre, så ser man dens størrelse.

Jeg ville godt have haft mit kamera ved hånden, men det har jeg altså ikke når jeg løber. Der er ligesom ikke plads til at koncentrere sig om andet. Jeg glæder mig til at få overskud…

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.