Raymond Khoury: Slangens Ring

Raymond Khoury: Slangens Ring

Spild af tid.

Så kort kan den bog beskrives. Jeg havde taget den på baggrund af omslag og bagside-beskrivelse og var godt klar over, at det ikke var dybtsindigt og filosofiskt indhold. Men selvom man bare forventer at få lidt spændingslitteratur, må der altså gerne være litterære kvaliteter bag.

Raymond Khoury: Slangens RingDet handler om jagten på det evige liv, hvilket man ikke skal have læst mange spændingsromaner for at kunne slutte af titel og omslagsmotiv. Ringen – eller tegnet – indgår som en væsentlig del af handlingen, alligevel kan de smarte efterforskere ikke regne årsagen ud…

Den videnskabelige baggrund tværes rundt i en blanding af fagsprog og tomgang, spændingen når aldrig rigtigt højder, der er værd at snakke om. At vigtige personer viser sig som vendekåber, kan nogen gange vise sig som meget spændende elementer, der efterlader læseren gispende i angst for hovedpersonernes overlevelse – men ikke her. Vendekåberne virker ikke, personskildringen er ganske enkelt for tam.

Raymond Khoury’s anden roman Den Sidste Tempelridder går for øjeblikket som serie i tv, og jeg fangede en del af et afsnit. Det virkede spændende, men lidt forvirrende at lande midt i serien. Der overvejede jeg at læse romanen i stedet – det gør jeg ikke mere!

Similar Posts