| |

Dansk Folkeskræksparti vil straffe 12årige

Så er DF endnu engang på banen med et absurd forslag for at smide benzin på populismens bål: vi skal kunne straffe helt ned til 12 år!

Forslaget kommer på baggrund af den tragiske situation, hvor to 13årige har været i slagsmål med kniv med dødelig udgang for den ene. Men det gør det bare endnu mere ulækkert, at man selv på den baggrund vil forsøge at score stemmer på skrækscenarier.

Hvorfor er der ikke flere medier der afslører den gang populisme hos DF?

Det giver ingen mening at nedsætte den kriminelle lavalder endnu mere. Det sidste ryk har ingen effekt haft overhovedet, hverken på de straffede eller præventivt. Der er ingen plads i fænglerne til at tage sig af de nye kriminelle. Og  for mig giver det altså ingen mening at de i forvejen pressede domstole skal til at tage stilling i de her sager – det er og bliver en sag for de sociale myndigheder.

Når vi snakker om unge under 15, så er det ikke spørgsmål om at slå dem oven i hovedet med en straf – det handler om opdragelse og sociale kompetancer. Og som fængselsvæsenet ser ud i dag, så er der ikke overskud til at gøre noget som helst andet end at levere indespærring.

DF forsøger så alt sælge det her på,at det skader retsfølelsen befolkningen, når de unge ‘går fri’ i den slags sager. Men dels går de altså ikke fri, dels skader det altså min retsfølelse mere, når de politikere, der formodes at vide bedre, i den grad går ud og vildleder debatten med den slags forslag, der udelukkende handler om at score stemmer på at komme med populære udtalelser – præcis som med de ‘lukkede’ grænser!

Jeg finder det direkte usmageligt, at man på den måde forsøger at score stemmer den baggrund. Og usmageligt, at der ikke flere medier, der går i flæsket på den slags tåbeligheder…

Similar Posts