Virtuelle venskaber i en real verden
Jeg har flere rigtig gode venner som jeg aldrig har set. Jeg kender dem efterhånden ret godt, men jeg har aldrig mødt dem.
Det er venner jeg har fået via interweb: spil, udvikling, sociale medier. Hvis man bruger en del tid på online fora eller lignende, så lærer man efterhånden nogen bestemte mennesker at kende.
Lad mig give et par eksempler.
Første eksempel handler om online spil. Det startede med nogle helkoptersimulatorer, hvor jeg ikke kunne finde nogen danskere at spille online med. Det foregik over ISDN, og i missionerne fløj jeg sammen med andre spillere fra hele verden – og derfor blev det også ind imellem på nogen mærkelige tidspunkter.
Men først med Battlefield 1942 blev jeg rigtigt hevet ind i online verdenen. For her var det ikke bare nogen tilfældige jeg spillede med, det blev aftalt hvor og hvornår – og ret hurtigt fik vi vores eget forum og egne servere. Igen var det med geografiske udfordringer, da der var et flertal af amerikanske deltagere og knap så mange europæere. Men så måtte de spille lidt tidligt og vi måtte sidde oppe til sent.
Der blev/bliver diskuteret ivrigt på forum, også meget andet end spil – og under spillene er man i kontakt med tale via forskellige former for voicesystemer. På den måde lærer man hinanden endnu bedre at kende.
Det andet eksempel var et projekt med udvikling af et softwaresystem, hvor flere udviklere arbejdede sammen og udviklede i samarbejde med en række betatestere, alt sammen via forskellige fora og chatsystemer. Også her faldt dialogen ofte uden for rammerne af projektet.
Men ind imellem opstår der et behov for at flytte disse virtuelle samvær ud i den virkelige verden. Man kender efterhånden hinanden så godt, at der mangler et eller andet fysisk. Og et møde over webcam kan ikke erstatte en fysisk tilstedeværelse.
F.eks. har jeg oplevet at deltagerne i et bestemt forum til sidst mødtes til en middag et sted landet.
Men det mest tydelige eksempel på denne tendens er nok fra det sociale medie Twitter. Her kan man kun kommunikere med korte tekster (maks. 140 karaktere) og alligevel er det på kort muligt at danne sig et billede af personen bag beskederne. Derfor opstår der også – blandt nogen i hvert fald – en trang til at mødes i den virkelige verden. I København afholder man således #twedagsbar, hvor mange tweeps fra området samles på en bestemt cafe og snakker sammen. I aalborg foregår det samme i mindre skala under navnet #twaalbar.