Okay, Facebook til invitationer prøvet af

Det er jo efterhånden umuligt at få sendt indbydelser ud med post,  med mindre man er millionær og i usandsynlig god tid. Og ingen af de to muligheder passer på mig!

Derfor besluttede jeg mig for at afprøve et alternativ: Facebook.

Jeg har nu brugt Facebook begivenheder til to forskellige private arrangementer – og må konstatere, at det ikke er afløseren for den trykte invitation.

Ja, jeg kunne have valgt at sende den ud som en email, men det er der jo ikke meget eksperiment i…

Fordel: Afleveringskvitttering

Når man udsender invitationer til en begivenhed, kan man som administrator se om modtagerne har været logget ind og set invitationen. Så er man ikke i tvivl om, om den nu også er nået frem – eller er man?

Ulempe: Set er ikke nødvendigvis set

Selvom Facebook nok så nydeligt viser invitationen som ‘set’, så er det ikke ensbetydende med at modtageren har læst den. Det betyder faktisk kun at Facebook nu har vist denne invitation til modtageren som en del af den daglige nyhedsstrøm.

Ulempe: Facebook invitationer tages ikke seriøst

Adskillige modtagere af invitationen troede det var en joke. At sende fødselsdagsinvitationer ud som Facebook begivenheder er endnu ikke comme il faut, så hvis man rent faktisk ønsker at se de fleste af de inviterede, så ska man finde en anden metode.

Fordel: Nemt at sende ‘tak for sidst’

Det er utrolig nemt for vært og deltagere at udveksle beskeder efterfølgende. Og de bliver ikke bare set af de to parter, men præsenteres for samtlige inviterede – med mindre de altså har takket nej.

Ulempe: Du kan kun invitere Facebook ‘venner’

Når begivenheden er oprettet har du mulighed for at invitere blandt dine egne venner. Men hvad nu, hvis der fx er en vens kæreste, der også skal inviteres med – og I endnu ikke er så kendt med hinanden at I er Facebook venner?

Ja, så er den eneste mulighed faktisk at gøre det muligt for SAMTLIGE inviterede at invitere flere med. Og hvis du nogensinde har prøvet at holde en fest, hvor venner har kunnet invitere venners venner, så ved du hvor galt det kan gå!

Similar Posts