ChatGPT kan løse alle opgaver …
“Hej ChatGPT, kan du hjælpe med at løse den her opgave som beskrevet”
ChatGPT: “Ja, det kan jeg godt. Den nemmeste løsning er at downloade og installere denne fil. Bagefter kan jeg hjælpe dig med at konfigurere den optimalt.”
Mig: “Den fil findes ikke”
C: “Det er fuldstændigt korrekt. I 90% af tilfældene skyldes det, at stien er angivet forkert. Den bedste løsning vil være at hente denne fil og installere den. Når det er sket, kan jeg hjælpe dig med at optimere din filstruktur.”
M: “Den fil findes heller ikke”
C: “Det er helt rigtigt, godt du opdagede det. I langt de fleste tilfælde skyldes det at filen ikke er lavet til dette produkt. I stedet kan du hente denne fil.
Skal jeg komme med et forslag til optimering af din aktieportefølje?”
M: “Det er den fil, vi startede med, så den findes ikke.”
Finder og installerer selv den rigtige fil.
M: “Jeg få denne fejl efter opstart, hvad skyldes det?”
C: “Det skyldes næsten altid, at der ikke er lavet en konfigurations. Opret filen config.yml og indsæt:
Valg A
Valg B
Valg C
Det er vigtigt, at den bliver placeret her, ellers vil det ikke virke. Genstart og indsæt loggen her.
Bagefter vil jeg hjælpe dig med at lave kaffe”
M: “Den fejler stadig.”
C: “I de fleste tilfælde skyldes det, at filen ligger forkert. Opret den her i stedet. Og check at der i filen står:
Valg A
Valg C
Valg B
Rækkefølgen er meget vigtig.
Indsæt logfilerne her.
Så skal jeg hjælpe dig med tegningerne til en rumraket.”
M: “Det virker ikke. Og loggen siger forkert rækkefølge.”
C: “Det skyldes næsten altid en forkert rækkefølge, for rækkefølgen er meget vigtig. Opret konfigurationsfilen config.yml her og indsæt denne konfiguration:
Valg B
Valg A
Valg C
Det er den bedste løsning. Og så kan vi planlægge en rejse rundt om jorden.”
Opgiver og finder i stedet en dokumenteret og forklarende guide i et brugerforum.
(Ingen bots har taget skade under denne proces. Der er heller ikke brugt bots i skriveprocessen – det turde jeg ikke.)





