Overhead view of a diverse team in a business meeting using laptops and tablets.
|

Jeg orker det ikke

Jeg orker ikke at møde nye mennesker.

Det er som regel min første reaktion, når nogen omtaler et event eller et netværk. Småsnak, mange mennesker, nye relationer – yikes!

Men i modsætning til tidligere, så er jeg nu langt bedre til at lytte til min egen erfaring. Og jeg ved godt nu, at når jeg ført kommer afsted, så er det jo ret fedt at møde nye mennesker.

Faktisk bliver jeg altid begejstret, når jeg først møder dem. Hører om deres ideer og deres visioner. Det giver mig flere ideer og energi.

Jeg tror nok, det var ?JAKOB NEUA NØRGAARD, der lærte mig at jeg skal tale med mindst 10 nye mennesker, før jeg kan begynde at opsøge dem jeg kender. Og betyder så, at jeg sjældent når til dem.
Det har faktisk irriteret et parstykker, at jeg ikke ville tale med dem, når vi nu kendte hinanden – men sådan må det så være. Jeg går i hvert fald ikke til netværksevent for kun at snakke med kendte mennesker.

Så da jeg i går var til BusinessAalborg event med Thomas Holst Frederiksen (tak for oplæg), så irriterede det mig faktisk lidt, at jeg ikke nåede at snakke med flere. For de fleste havde travlt med at komme ud af døren efter foredraget – en spildt chance for at udvide netværket.

Til gengæld blev der så tid til både at hilse på Malene Gade Pedersen og snakke lidt med Benjamin Mørch og Loui Skovgaard, selvom jeg deler kontor med dem på Aalborg Syndikatet ;)

Mere af det samme ...