Langsom start på ferien
Året skulle starte med 14 dages arbejdsferie i det sydlige Spanien, men indtil videre er vi ikke kommet ud af landet.
Den oprindelige plan hed afgang d. 2. januar midt formiddag fra Aalborg. Men det pludselige snevejr stoppede vores fly i Amsterdam, så kort efter vi var nået igennem security, fik vi besked om aflysning.
I stedet hed det først Aalborg – Amsterdam – Frankfurt – Málaga med afgang kl 6. Men da vi stod op kl 4, var den afgang aflyst igen.
Nu hedder det så afgang den 4. fra Aalborg kl 16 via CPH og Paris.
Bortset fra at jeg da hellere ville sidde i 15 grader i Fuengirola, så er det fint lige at få lidt sneoplevelser med.
Og så er det altså også lidt et problem, at vi har gjort hvad vi kunne for at tømme køleskabet inden afrejse!






