|

Voldtægt på flagermus

Når jeg kører rundt i landet får jeg hørt en hel del radio. På den måde er mit hoved efterhånden blevet fyldt med unyttig information. Men i dag fik jeg tilføjet noget nyt.

Flagermus går i hi om vinteren. De gemmer sig først og fremmest i kalkminer og andre huler, hvor temperaturen ikke kommer alt for langt ned, og hænger de så og nedsætter deres stofskifte (sikke en hobby!). Deres hjerterytme går fra 200 slag i minuttet ned til 2-3 slag! Er de først kommet ned i gear, tager det et par timer at komme i gang igen.

Og det skal de faktisk. For vinteren er nemlig også tiden for parringen. I løbet af den mørke og forholdsvis kolde tid vågner hannerne op og udvælger sig en hun eller flere. Og så bliver der ellers parret rundt omkring i hulerne. Men da selve parringen tager væsentligt mindre end 1 time, er det hele altså overstået inden hunnen når at vågne. Og det må da kaldes en voldtægt…

Skulle man forvilde sig ind i en af disse flagermusehuler i løbet af vinteren, så lad være med at forstyrre flagermusene. Hvis de bliver vækket og derved kommer op i omdrejninger igen, så kan de på få minutter forbrænde en mængde fedt der i dvaletilstand kunne holde dem i live i flere uger!

Similar Posts