Jeg går tur uden hunden

Ja, for nogle vil det sikkert virke lidt underligt – men for dem med et lidt mere indgÃ¥ende kendskab til mit liv giver det mere mening, jeg har nemlig ingen hund. Men som motionsform betragtet er det nu slet ikke sÃ¥ dÃ¥rligt.

I de sidste år er mit arbejde blevet mere og mere stillesiddende, og samtidig tager det mere og mere af min tid, så der er ikke meget plads og energi tilbage til fritidsaktiviteter. Det betyder at jeg går og bliver tungere, og bliver mere rund end hvad godt er.

Det er et problem jeg er meget bevidst om, men da jeg samtidig er udstyret med en sund og naturlig dovenskab, så kommer løsningerne ikke af sig selv.

Jeg har tidligere cyklet en del og kunne teoretisk set ogsÃ¥ godt cykle pÃ¥ arbejde. Desværre skal jeg ofte den modsatte vej, det ville bare betyde mere tid hjemmefra, som der ikke er nogen penge i. Desuden købte min kone mig en ny cykel for et Ã¥rs tid siden – og den var ganske enkelt for billig. Jeg hader at cykle pÃ¥ det bras og jeg har altsÃ¥ ikke rÃ¥d til bare at skifte den ud…

Jeg har ogsÃ¥ tidligere haft hund – for laaang tid siden – men den succes kan jeg ikke gentage. Det er ellers ideelt, for sÃ¥ er man tvunget til med jævne mellemrum at bevæge sit korpus ud pÃ¥ en mindre spadseretur. *kæpheste-alarm* Her mener jeg altsÃ¥ hunde – ikke de her smÃ¥ bæster, der let kan forveksles med en rotte og som helst – iført en latterlig overfrakke – skal bæres rundt pÃ¥ armen!*kæpheste-alarm afblæst* 

SÃ¥ nu er jeg begyndt at ‘gÃ¥ tur med hunden’ uden hunden. Det virker faktisk. Nogen gange gÃ¥r jeg i middagspausen, nogen gange inde aftensmad og andre gange først efter aftensmaden er indtaget. Men det bliver til væsentligt flere ture end før.

At gÃ¥ tur uden hunden har sÃ¥ yderligere den fordel, at man ikke behøver at medbringe poser…