Der er forunderligt i min have

Kun en tåbe frygter ikke haven!

Men den er nu altså også ganske rar. Jeg sidder på min terassen i det svindende dagslys – tasterne er eferhånden svære at finde – og nyder det hele.

I min næse kæmper syrenerne en ihærdig kamp mod duften af olielamper og Ben Riach; syrenerne har overtaget lige nu, men jeg tror de taber lige så snart duggen begynder at falde. Ikke at det gør noget, for whiskyen er god og syrener kan være temmelig påtrængende, nogen må have glemt at opdrage på dem. Skal man slå igennem med så en kort en blomstringstid, må man naturligvis (punt not intended) gøre noget for sagen, men alligevel…

Der er totalt vindstille, men ikke lydstille. Solsortene gjalder fra hustage, trætoppe og flagstænger, jeg synes vores er en lille smule bedre end de andre. Det skal dog siges, at jeg ikke kan bekende mig som nogen ekspert – det er en ren subjektiv vurdering udfra musikalitet og variation, men måske er det slet ikke det, det kommer an på når det gælder solsortesang.

Der kommer også lyd fra den nærmeste større landevej. Men mange års ihærdig træning har fået os overbevist om, at det slet ikke trafik; men blot havets brænding vi kan høre svagt – illusionen holder dog som regel ikke når der passerer et udrykningskøretøj…

Vi har masser at vækster i vores have. Jeg er dybt imponeret af dem, der kan navnene på alle planterne, men har dem mistænkt for bare at kalde det ukendte for ukrudt. Jeg har for længe siden opgivet at holde styr på planternes navne, nu kan jeg kun huske de mest interessante. Ikke planter, men deres navne. For eksempel har vi en Califonisk Gedeblad – ja, man må undres, men der er sikkert en god forklaring.

Solsorten er gået i seng nu. Kun enkelte advarsel-pip høres. Til gengæld har en anden fugl overtaget; lange sørgmodige piiiiip, som en meget langsomtkørende trillebør, der skulle have været smurt for længe siden. Måske er det en slags godnatsang?

Den virker i hvert fald på mig, så nu vil tømme glasset, udstøde et dybt og velbehageligt suk.Ryste tæppet af mig og se om jeg kan få blodomløbet i gang i benene. Jeg bliver syg, hvis jeg sidder her ret meget længere – men der er nu altså dejligt i min have!

En kommentar til “Der er forunderligt i min have”

  1. Ja! Morten, du har ret, der var fantastisk vejr i aftes og du forstod om nogen at nyde det i fulde drag.

    Håber ikke du får snue af at sidde for længe og nyde det, og du er sikkert at finde i haven igen i aften.

    En varm havehilsen fra den anden side af motorvejen ;o)

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.