Systematisk afprøvning giver viden

Mit andet kamera

Efter at have slidt på mit velvoksne og uhyre solide Zenit EM, var jeg klar til noget lidt mere moderne. I mellemtiden havde min far skiftet hele sin Olympus samling ud med en mindst ligeså stor i Contax udstyr – med et Contax RTS som kronjuvelen.

Jeg havde ikke råd til at købe et Contax, men der var heldigvis et genialt alternativ: Yashica. Det geniale var, at Contax og Yashica brugte samme objektivkobling og meget andet udstyr, så jeg kunne låne af min fars store mængder udstyr! Se, det var smart. Jeg betalte væsentligt mindre for kameraet (lige omkring 1500 tror jeg) og fik adgang til masser af grej. Det var dog ikke så meget jeg fik gavn af det, for far var temmelig påholdende med udlån af sine gadgets, men ind imellem lykkedes det da at få lov at låne hans 135mm Carl Zeiss * objektiv – åh, hvilken lykke…

Kameraet var meget enkelt at bruge og jeg havde det med overalt. Der varingen automatik at hente hjælp fra, men lysmåleren sad i søgeren så jeg kunne øjeblikkeligt se effekten af en ændret blænde. Desværre foregik indstilling af lukkerhastighed oven på kameraet, så der var man nødt til at tage det fra øjet for lave ændringer. Det var dog alligevel en væsentlig forbedring – om ikke andet så i vægt i forhold til mit gamle Zenit’s 1,1 kg UDEN objektiv.

Der blev taget rigtig mange billeder med det kamera, men af økonomiske årsager mest sort/hvid. Jeg startede med at købe Ilfords med 72 billeder, men gik ret hurtigt over til at købe filmen i ruller og så selv montere den i kassetter. Det var den eneste måde jeg kunne få råd til tage alle de billeder.

I samme periode fremkaldte jeg mine billeder selv. Første introduktion til mørkekammeret foregik i Ungdomsskolen, senere købte min far selv grej, men detvar  først da vi i FDF’s kredshus fik oprettet et næsten permanent mørkekammer, at der kom fart og effektivitet over det. Nu var der mulighed for at lege og eksperimentere med “de mørke magter”, og læringskurven tog et spring opad da der nu pludselig blev endnu mere sammenhæng og forståelse mellem det jeg gjorde i marken og det endelige resultat.

En del af min indlæring skabte jeg selv gennem systematisk afprøvning. Jeg tog på fotosafari i den lokale natur og medbragte en lille notesbog. I den blev noteret ISO, blænde og lukker for hvert billede; og var det muligt tog jeg flere billeder med forskellige indstillinger. Der var jo ingen skærm på kameraet, så jeg kendte ikke resultatet før dage, måske uger senere! Samme procedure kunne så gentages i mørkekammeret indtil det bedste resultat blev udvalgt, og jeg ved hjælp af mine notater kunne se, hvilke indstillinger der var udslagsgivende.