Og det var så Nibe festival
Det var på en pludselig indskydelse, at jeg meldte mig. Og det var lige ved slet ikke at blive til noget. Men det blev en god festival!
Det var et opslag på Facebook, delt af en ven, der gav mig ideen. Jeg har aldrig været på Nibe festival før, men det er jo dejlig tæt på – og så virkede det som et godt match.
Kendte ingen
Jeg havde lavet aftale med en anden, som jeg skulle stå i bar sammen med. Så var der da i hvert fald een, at dele oplevelsen med – men hun sprang fra. Og det lykkedes mig ikke at finde andre.
Så jeg tog afsted på egen hånd.
Nibes bedste vinbar
Jeg skulle stå i Sigurds Vinbar. Et nyt koncept, der skulle erstatte et mindre pizza-sted.
Så INGEN vidste rigtig noget og helt op til åbningen, var der usikkerhed om indholdet.
Megen snak om tapas blev til ingenting og ikke engang snacks. Vi eksperimenterede med det og kunderne elskede det – men det var ikke i budgettet.
Til gengæld var der vine – masser af dem! 9 hvide, 9 røde, 3 rose, 1 mousserende og så en orangevin.
Mindre kunne have gjort det, men hvis det skal være en seriøs vinbar, så skal der være et vist sortiment.
Hinkende opstart
Vi mødtes søndagen inden på Nibe, for lige at blive præsenteret for hinanden og konceptet.
Men på det tidspunkt var der stadig stor usikkerhed om det hele, så det gav ikke så meget. Men vi fik da hilst på de fleste – bortset fra dem, der ikke kunne være med.
Vi skulle også have smagt på vinene inden, men det gik i vasken. Det havde ellers været fint med en præsentation og prøvesmagning, så vi vidste lidt om dem.
Overnatning eller ej?
Jeg havde i første omgang fået vagt torsdag om dagen og fredag nat. Gode vagter, der passede mig glimrende.
Men så kom en begravelse i vejen, og jeg måtte bytte torsdag til en dagvagt lørdag.
Så blev det pludselig lidt smart med en overnatning og heldigvis kunne jeg få plads i et telt sammen med et par fra vinbaren.
Afsted på festival
Det endte med at jeg pakkede rygsæk til nogle dage og tog afsted torsdag aften.
Så havde jeg tid til at kigge mig lidt omkring inden første vagt. Og måske se et par koncerter.
Jeg blev bare sat af det forkerte sted, så startede med ekstra fem km MED rygsæk, inden jeg nåede teltpladsen.
Ruten gik rundt om festivalen, så jeg kunne høre Tom Jones give den gas undervejs!
Ikke fuld nok
Jeg gik forbi vinbaren og sagde hej, og gik så på oplevelse.
Og måtte ret hurtigt konstatere, at jeg slet ikke var fuld nok! Og heller ikke havde lyst til at være det.
Var jeg afsted med flok havde det sikkert været anderledes, men jeg havde hverken lyst til at drikke mig i hegnet alene – eller råd til det.
Så jeg nåede rundt til alle scener uden rigtig at komme i stemning, så jeg gik i teltet allerede inden midnat. Sov som forventet lidt uroligt, men fik da mine 5-6 timers søvn.
Der var ingen larm på pladsen, men da Martin Jensen lukkede store scene, kunne det mærkes i jorden! 😆
Så jeg sov og stod op og var klar ved 8-tiden. Spiste morgenmad i crew pit og trissede til Sigurds. Åbning kl 10, så det passede helt fint.
Sigurds vinbar
Konceptet virkede! Men ingen vidste at det var der, så onsdag havde været sløj. Høj sol, så ideelt med en vinbar ikke bøgetræernes skygge. Men omsætningen var lav, bare godt 20k. Torsdag lidt bedre med 40k uden at være imponerende.
Så fredag morgen stod jeg ved Sigurds, da der var morgenbriefing. Og da jeg ikke havde noget bedre at give mig til, så hoppede jeg på holdet og gav en hånd med.
Det var sjovt! Der var god stemning på holdet og vi hyggede os med at gøre klar til de første gæster. Der bare ikke kom.
Først ved 2-tiden begyndte de første gæster at komme – og primært fordi det småregnede og baren var overdækket!
Men så gik det stærkt. Jeg stod primært ved indgangen og lokkede kunder ind. Og forsøgte at fordele dem ved bordene.
Det blev lettere kaotisk undervejs, men det lykkedes og kunderne var glade. Der var travlt, men stadig tid til at lave sjov.
Det var et godt vagthold, hvor alle passede deres job og havde overskud til at hjælpe hinanden. Super team!
Vagtskifte og kaos
Klokken 18 havde jeg været i gang i 8 timer – og nu startede min vagt. Det gav lidt panik, da det gik for den ansvarlige, for havde jeg så tænkt mig at gå? Eller blive hele vagten og så holde fri lørdag?
Men jeg fik dem overbevist om, at jeg bestemt blev der og nok skulle tage min skemalagte vagt lørdag også.
Heldigvis stoppede regnen, men nu havde vi trukket folk til, så der var fuldt hus og vi måtte flere gange afvise folk i indgangen.
Så nu kom det nye hold – og kaos. Fuldt hos og udskiftning af hele holdet. Flere havde haft vagter onsdag og torsdag, men havde gjort tingene forskelligt.
Pludselig havde vi tre ordrer stående klar, men ingen vidste til hvem. Det viste sig at være ordre, der var lavet to gange…
Vi fik styr på det og fik fastlagt en rutine og så gik det ellers bare stærkt indtil omkring kl 22, hvor der endelig begyndte at være tomme borde.
Mit logi var pillet ned pga regnen, så da de insisterede på at de kunne klare sig uden mig, bad jeg om at blive hentet.
Turen ud af festivalen var lang og mine fødder meget trætte, inden jeg nåede ud. Så det blev en god nats søvn.
På den igen
Lørdag var jeg frisk – ikke engang ømme fødder – så jeg kørte til Nibe og gik ind på pladsen.
Jeg var der kl 10, men kun en enkelt var mødt op. Han kunne så fortælle, at de først havde lukket 03.15 og der havde været nok at lave indtil da!
De øvrige mødte ind og flere var fra det første vagthold fredag, så det lovede godt. Under briefingen fik vi at vide, omsætningen fredag havde været på 120k, så ikke så underligt, at vi havde haft travlt!
Vi gik i gang med forberedelserne og folk fordelte sig foran og bag baren. Efter kort tid var vi klar, men havde ingen gæster.
Over middag kom der et stykker, men der var meget stille. Ikke udenfor, for der var en lind strøm af mennesker på vej til Jonah Blacksmith. Og det var jo lige kernekunden.
Jeg forsøgte at lokke dem ind, men de ville til koncert først.
Først da koncerten var overstået kom der gang i biksen. Og så gik det stærkt!
Folk strømmede til, alle stole besat og både stående borde og gulvet blev taget i brug. Og det blev bare ved!
Først da folk begyndte at søge mod madboderne blev der lidt ro på igen. Og det var godt, for så kunne vagtskiftet ske uden kaos. God overlevering, en kort briefing – og så kunne jeg sige farvel og tak for en god festival.
Jeg var ikke til en eneste koncert, men havde en god oplevelse og mødte en masse nye mennesker.
Måske gør jeg det igen næste år? Jeg ved det ikke. Jeg skal i hvert fald følges med nogen flere for at gide koncerterne.
