Har du været på æblerov med dit barn?
Jeg har i dag hentet den første spand af årets æblehøst, friske i smagen – og hvilken smag! Det kan slet ikke sammenlignes med de tamme æbler man køber hos købmanden, her snakker vi virkelig smagen af sommer, regnvejr eller ej.
Mens jeg stod og gjorde æblerne i stand (og smagte en bid ind i mellem) kom jeg til at tænke på min barndoms villahaver. Ikke altid vores egen, for der var en skammelig mangel på spiselige frugter, men alle de andres haver. Dem med frugttræer i massevis: pærer, æbler, blommer, mirabeller og kirsebær.
Vi var en flok unger, der i sensommeren sneg os gennem baghaver og hække, over stakitter, for at komme usete frem til dette forjættede land. Frugterne smagte fantastiske, og måske blev smagen lige den smule bedre af at det var forbuden frugt.
Det var selvfølgelig ikke helt moralsk rigtigt af os, men vi ødelagde aldrig noget, og tog aldrig mere end hvad vi kunne spise med det samme. Engang i mellem blev vi opdaget, og så spredtes vi hurtigst muligt ud over hele kvarteret inden vi blev genkendt.
Nogen gange tror jeg bare ‘den gamle sure mand’ rådte ad os, for at fortælle at vi hellere skulle vente et par uger endnu, fordi æblerne ikke var helt modne – men vi blev altså ikke stående for at høre nærmere…
Men har mine børn været på mol? Ved de overhovedet hvad æblerov er?
Jeg tvivler faktisk på det, selvom jeg naturligvis ikke ved det med sikkerhed. Det vil jo nok ikke være noget der blev fortalt frivilligt – ligesom mine forældre – måske – heller ikke ved noget om mine togter ind i fremmede haver.
Mange børn ville sikkert vrænge på næsen af den slags frisk frugt, der er jo både pletter på og alt muligt. Og ind i mellem finder man jo en halv orm…
Men de unge ville helt sikkert få dækket et behov for lidt spænding i tilværelsen, de ellers må få ved at lave grafitti, hærværk eller andet, som bestemt ikke kan kaldes uskyldigt. På samme måde skal man også som far lære sine børn, hvordan man laver nytårssjov uden at det bliver til hærværk – men mere om det, når vi nærmer os årsskiftet igen!
For mit vedkommende er det nok lidt for sent, men alle I fædre med små børn: lær dem at gå på æblerov på den rigtige måde inden de bliver for store.
I må gerne komme i min have, og jeg skal nok ind i mellem komme ud og være lidt vred – bare indtil I er forssvundet så hurtigt at man ikke kunne se bagdelen for skosåler. Så vil jeg sætte med min kaffe og grine i mit grå skæg og med fryd mindes min barndoms æblerov igen!