En midaldrende mand taler ud

Jeg bliver snart halvtreds. Ja, det varer lidt endnu, men da jeg er født i 1967 er der ingen tvivl om at det nærmer sig.

Det betyder at jeg så har passeret de fyrre, hvor jeg burde være både fed og færdig. Det fede har jeg nogenlunde kunnet følge med til, mest fordi jeg primært ser motion som et tidspilde og den største risiko for at komme galt afsted.

Jeg bor i et sølvbryllupskvarter (ja, jeg har snart selv sølvbryllup!)  og kan da også godt mærke at vi efterhånden hører til blandt ‘de gamle’ på vejen.

Børnene er flyttet hjemmefra, stort set. Der er i hvert fald ikke behov for at vi er i nærheden mere, for #førstearvingen er flyttet hjemmefra og #yngstesønnen klarer ganske fortrinligt uden vores tilstedeværelse.

Men færdig? Nej, det tror jeg så ikke, jeg føler mig hverken gammel eller midaldrende. Jeg er fuld af ideer og projekter, mange flere end jeg kan nå at følge op på. Jeg har masser af lyst til at opleve og møde nye mennesker, blive skubbet til; få rykket mine grundholdninger en smule.

Hvis nu jeg havde tjent styrtende med penge, så var vi nok på vej ud i verden efter nye oplevelser. Men med indtil flere iværksætterprojekter bag os, så er det ikke pengepungen, der trykker. I stedet må vi finde oplevelserne og udfordringerne andre steder.

Pudsigt nok er jeg tilbage som underviser igen, omend dog meget mindre end tidligere og under andre forhold. Jeg holder kurser i WordPress i egen virksomhed, holder kurser i Sociale Medier for medlemmer af IDA og lære medarbejdere i forskellige virksomheder at bruge LinkedIN bedst muligt.

Det er skægt og meget givende, især fordi jeg kommer ud og møder en masse forskellige mennesker – det elsker jeg. Jeg har nok altid været ret indadvendt, men af en eller anden grund så har jeg de sidste 5-10 år åbnet meget mere op og taler gerne med fremmede.

 

5 kommentarer til “En midaldrende mand taler ud

  1. Problemet med de der fora er, at langt de fleste af deltagerne opfører sig enten som om de er begyndt at kigge efter rollatortilbud – eller tror de skal gå i byen som deres børn. Og ingen af delene duer for mig.

    Jeg finder desuden hellere fællesskaber, jeg kan være en del af ude i ‘virkeligheden’. Og det er ikke den erfaring jeg har med Facebook-grupper.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.