En underlig fugl

Skræmte en fiskehejre op på min morgenløbetur, det er altså en underlig fugl!

Den stod i en dyb grøft og var Ã¥benbart travlt optaget, i hvert fald lettede den først i sidste øjeblik. Men ikke noget med at flakse fortvivlet afsted henover steppern – ikke nÃ¥r man er fiskehejre.

Nej, den letter bare lidt tungt, og basker så dovent ud over markerne. Første lidt den ene vej, så lidt den anden. Det ser ud som om den ikke rigtigt har noget mål med sin flyvning. Faktisk tror jeg aldrig, jeg har set en fiskehejre flyve i en ret linie.

Det er en ret stor fugl, men det ser man først helt tæt pÃ¥. Og især nÃ¥r den letter. StÃ¥r den pÃ¥ lur i en sø, ser den ikke sÃ¥ stor ud – vingerne slÃ¥et ind og halsen krummet sammen: “Jeg er i virkeligheden slet ikke nogen fugl, kære fisk…!”

Men nÃ¥r den sÃ¥ folder vingerne ud – helt ud – og letter med et par kraftfulde bask eller tre, sÃ¥ ser man dens størrelse.

Jeg ville godt have haft mit kamera ved hÃ¥nden, men det har jeg altsÃ¥ ikke nÃ¥r jeg løber. Der er ligesom ikke plads til at koncentrere sig om andet. Jeg glæder mig til at fÃ¥ overskud…