Nogen gange skal man bare tage ved!
Nu har jeg gennem længere tid gået omkring den varme grød, mens kæden af problemer bare blev længere og længere. Jeg fik da ryddet et par ting af vejen, men der kom hele tiden nye til. Men så idag fik jeg taget fat – og nåede helt til vejs ende i løbet af meget kortere tid end forventet – fedt!
Det startede med at plæneklipperen ikke længere klippede ordentligt. Desuden var klingen blevet ubalanceret, så den rystede helt vildt; 15 minutters plænemarch og der var fare for ‘hvide fingre’. Så klingen skulle slibes…
Det gøres lettest på en elektrisk slibemaskine, og sådan en har jeg også. Den er ikke fast monteret, men skal blot monteres på høvlbænken. Der har bare ikke rigtigt været plads til det, fordi værkstedet har været fyldt op med alt muligt ragelse.
For et par uger siden fik jeg ryddet op i alt rodet, fordi jeg pludselig fik nogle gode reoler til overs fra et andet sted. Men da jeg så ville spænde sliberen fast, opdagede jeg at den ene fastspændingsdel på høvlbænken var knækket. Der var nu kun en halv plade til at holde fast, og det var ikke nok. Der crashede projektet så i første omgang.
I mellemtiden har jeg slået græs med lidt længere mellemrum end ønskeligt, og hver gang med fare for at ryste mine fingre i stykker.
I dag tog jeg mig så sammen!
Der blev udskåret et nyt stykke træ (man har jo lige en kasse med træstumper), som så kunne erstatte den ødelagte fastholderdel på høvlbænken. Det blev slebet og monteret – flot!
Den elektriske slibesten blev spændt fast på bænken, hvilken fryd at benytte sit eget velreparerede værktøj. Om på skjoldet med plæneklipperen og med et par slag med en hammer på fastnøglen var klingen afmonteret.
Det var godt nok ikke nemt at komme til at slibe den, for der sad et ‘vinger’ – noget med bioklip – naglet fast, men det lykkedes da i løbet af relativt kort tid at få et pænt skær på klingen, og samtidig finde balance.
På med klingen igen, klipperen på ret køl, hiv i snoren. Ingen reaktion. Efter 8-10 ryk mere bestemte jeg mig for at montere det tændrør igen, som jeg af sikkerhedshensyn havde pillet af inden jeg rodede med klingen. Suk!
Hiv i snor, kør med motor!
Plænen klippet, klingen slebet, høvlbænk repareret – og det var ikke engang spisetid endnu… :o)
