Den kedeligste nytårsaften
Suk, det var den kedeligste nytårsaften, så længe jeg kan huske.
Regnvejr det meste af dagen. Jeg fik mig hevet op op af dyndet længe nok til trods alt at blive barberet og få lidt pænt tøj på.
TV’et spasser ud, så jeg forstod kun halvdelen af nytårstalen. Det jeg hørte, var jeg til gengæld ganske tilfreds med – og jeg er ret sikker på at siderne også var klipset sammen sidste år.
Middag for to i køkkenet. Og ja, vi delte en bøf, for så lidt spiser vi.
Derefter film, kaff og småkager, for at holde mig vågen frem til midnat – det holdt hårdt. Især speakeren på TV2, der padlede på livet løs i et kvarter! Men Lars’ billeder af uret var gode.
Vi skålede i kaffe og danskvand.
Klokken kvart over midnat lå jeg i min seng og læste. Og blev irriteret over al den larm fra fyrværkeri – men der var ro inden kl 1. Eller der kunne jeg i hvert fald sove fra det.
Jeg nød det
For det var lige præcis den nytårsaften, jeg havde brug for.
Der var flere arrangementer med gode venner, vi kunne have benyttet os af. Og vi kunne have taget en rundtur på villavejen, og fået ønsket Godt Nytår til alle naboerne. Men der var behov for at lade batterierne op, ikke til at feste.
Så nu er vi klar til, hvad 2018 kan finde på at sende efter os.
Jeg håber, vi ses i det nye år!
