Så vælg dog en anden browser

Det er ikke nogen hemmelighed at man kan få alverdens skidt ind i sin computer, og alligevel har forbavsende få gjort det helt gratis trick: at skifte Internet Explorer ud med for eksempel Firefox.

Der blive postet utroligt mange penge i sikkerhedsprogrammer til computerne rundt omkring. Det er nødvendigt for at holde virus ude fra maskinen, men langt den største trussel for øjeblikket kommer fra spyware og andet malware.

Og langt de fleste af dem bliver slet ikke fanget af dit antivirusprogram. De benytter sig nemlig af teknikker, der meget ligner de ting du selv gør, når du henter ting fra nettet. Derfor lader dit antivirusprogram dig selv lave fejlene.

Grunden til at det kan lade sig gøre ligger i de sikkerhedshuller i Internet Explorer, de huller der stadigvæk er i Microsoft Windows standardbrowser.

Men det er så nemt at skifte til for eksempel Firefox. Udover den faktisk har en hel del forbedringer, så er der ikke nær så mange sikkerhedsproblemer. Med en Google Toolbar slipper man endda for irriterende popups på en nem måde – og den er ikke så klæbrig som HotBar der snarere ligner spyware!

Du kan hente din version på getfirefox.com

2 kommentarer til “Så vælg dog en anden browser

  1. Inden der roses til skyerne, vil jeg da gerne påpege at der er en stor forskel.

    Hvis du sad som spyware producent, og skulle udvikle et spyware, ville du vælge en browser 90% bruger, eller en som 10% bruger?

    Du ville naturligvis vælge den 90% bruger, derved er IE også langt mere udsat for spyware og virus.

    Derudover vil jeg da gerne sige jeg synes rigtig godt om Firefox, den har mange gode features, men det er nu ikke alt for længe siden at der fremkom sikkerhedsrapporter der viste mange huller i firefox.

    Så snart en ny browser overtager et marked, vil den blive udsat for et langt større pres af folk der vil finde huller, og derved vil langt flere huller også dukke op.

    Så løsningen på spyware/virus problemet, er altså ikke så simpelt som at skifte browser.

  2. Jo, indtil videre. Det er da klart, at når der på et tidspunkt er mange nok der bruger alternativet, så ændrer billedet sig. Men sålænge windows leveres med explorer indbygget bliver det ikke noget problem!

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.