Jeg går tur uden hunden

Ja, for nogle vil det sikkert virke lidt underligt – men for dem med et lidt mere indgående kendskab til mit liv giver det mere mening, jeg har nemlig ingen hund. Men som motionsform betragtet er det nu slet ikke så dårligt.

I de sidste år er mit arbejde blevet mere og mere stillesiddende, og samtidig tager det mere og mere af min tid, så der er ikke meget plads og energi tilbage til fritidsaktiviteter. Det betyder at jeg går og bliver tungere, og bliver mere rund end hvad godt er.

Det er et problem jeg er meget bevidst om, men da jeg samtidig er udstyret med en sund og naturlig dovenskab, så kommer løsningerne ikke af sig selv.

Jeg har tidligere cyklet en del og kunne teoretisk set også godt cykle på arbejde. Desværre skal jeg ofte den modsatte vej, det ville bare betyde mere tid hjemmefra, som der ikke er nogen penge i. Desuden købte min kone mig en ny cykel for et års tid siden – og den var ganske enkelt for billig. Jeg hader at cykle på det bras og jeg har altså ikke råd til bare at skifte den ud…

Jeg har også tidligere haft hund – for laaang tid siden – men den succes kan jeg ikke gentage. Det er ellers ideelt, for så er man tvunget til med jævne mellemrum at bevæge sit korpus ud på en mindre spadseretur. *kæpheste-alarm* Her mener jeg altså hunde – ikke de her små bæster, der let kan forveksles med en rotte og som helst – iført en latterlig overfrakke – skal bæres rundt på armen!*kæpheste-alarm afblæst* 

Så nu er jeg begyndt at ‘gå tur med hunden’ uden hunden. Det virker faktisk. Nogen gange går jeg i middagspausen, nogen gange inde aftensmad og andre gange først efter aftensmaden er indtaget. Men det bliver til væsentligt flere ture end før.

At gå tur uden hunden har så yderligere den fordel, at man ikke behøver at medbringe poser…

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.