Vintersysler
I de mørke vintermåneder har jeg behov for lidt opmuntring.
Noget af det bedste er at lave gløgg. Ikke bare hælde en karton færdigbrygget i en gryde, men selv at lave den!
Al respekt for de færdige, men at lave det selv giver så meget mere glæde. Dels kan man nyde duften meget bedre, dels bliver den lige som man vil have den. Og så er glæden ved at lave den selv bestemt heller ikke at kimse af!
Her er min opskrift i en version med æblemost og hvidvin. Mest fordi det er lidt anderledes, men den er også lidt friskere end den røde typisk er. Masser af krydderier er afgørende for smagen, men prøv dig frem over nogle gange.
Hvid gløgg
Et lækkert alternativ til den traditionelle røde gløgg. Lidt friskere og mindre tung i det.
Ingredients
Ekstrakt
- 8 dl æblemost
- 150g sukker
- 3 kanelstænger
- 4 kardemommekapsler
- 1 stykke ingefær, lille
- 1 vanilijestang
- 6 stjerneanis
- 1 skal af lime
Fyld ved servering
- 150g tørrede abrikoser
- 1,5 dl calvados
- 1,5 dl hvid portvin
- 15 dl hvidvin
Instructions
- Kom æblemosten i en gryde
- Kom krydderierne i et tefilter og læg ved.
- Varm langsomt op til kogepunktet
- Tag ekstrakten af varmen og lad det afkøle
- Hæld den på flaske og stil den koldt.
- Skær abrikoser i stykker og kom i et syltetøjsglas sammen med calvados og portvin. Lad det trække i mindst et døgn.
- Varm hvidvin langsomt op til kogepunktet
- Tilsæt ekstrakt og varm op igen. Må IKKE koge
- Tilsæt fyld
Notes
Ekstrakten kan holde i en måneds tid i køleskabet.