Forældre uden hjerne

Man må formode at langt de fleste forældre, der kører deres børn til sodavandsdiskotek gør det fordi der netop ikke bliver udskænket alkohol til arrangementet. Derfor undrer det mig når man gang på gang oplever at forældrene stort set hjælper deres unger med at omgå restriktionerne!

Nu har jeg adskillige gange stået som vagt ved et diskotek for de unge teenagers, dem på 14 – 17 år. Et gammeldags halbal uden nogen former for alkohol – i hvert fald ikke indendøre.

Det er fedt at opleve den gejst og glæde de unge viser, både når de kommer og når de skal hjem. Selvfølgelig er der enkelte der forsøger at smugle sprut med ind (så meget har ungdommen altså heller ikke ændret sig), det er jo kun hvad man kunne forvente. Det er ikke meget, der slipper ind af døren, og den smule vi overser kan man ikke blive særlig pløret af.

Der bliver drukket på vej til festen. Det ved vi, for finder en del halvtømte øldåser og spiritusflasker på vejene hen til feststedet. De drikker så meget som de nu kan umiddelbart inden ankomst, så kan vi ikke mærke det på dem ved indgangen og de får så den “fulde” effekt lidt senere. Ikke noget vi kan gøre noget ved – og som kun i få tilfælde bliver et reelt problem. Før-fester er der naturligvis også en del af, men da de fleste foregår hjemme i selskab med forældre bliver der heller ikke drukket igennem der.

Enkelte er så stangstive ved ankomsten, at de fortsætter direkte ind på vores samaritter-plads for at sove rusen ud – de får ikke så meget ud festen, og den brandert bliver der nok ikke pralet så meget af.

Nej, det er ikke de unges trang til at snige sig forbi, der overrasker mig. Det er når forældrene hjælper dem!

Forældre hjælper med regelbrud 

Vi har en flok voksne stående udenfor indgangen for at holde lidt styr på ankomstområdet. Dels er kombinationen af kørende biler og feststemte unge en farlig cocktail, dels viser vi lige flaget for både forældre og den gruppe af lidt ældre teenagere, der har et godt øje til de unge piger. Desuden har vi muligheden for at lave en indledende sortering når der i perioder er enkelte uønskede elementer. Det vil typisk være unge der tidligere har vist sig umedgørlige og derfor fået forbud mod at møde op igen.

Vi står altså derfor ude foran og kan se alt hvad der foregår i området omkring feststedet.

Mange gange på sådan en aften oplever vi biler komme kørende hen til indgangen, tage farten næsten helt af – for derefter at køre videre hen til det nærmeste hjørne. Et øjeblik senere kommer bilen tilbage, nu kun med chaufføren. 10-15 min kommer der så en flok overstadige unge frem fra det førnævnte hjørne…
  Eller hvad med en flok unge, der af mor bliver sat af ved festens hoveddør – men i stedet for at gå ind, krydser de vejen og går om bag buskene på den modsatte side af vejen. Og mor vinker bare og kører sin vej?

Hvad mon der bliver sagt inde i bilen?
  “Mor, fortsæt lige rundt om hjørnet, vi vil helst ikke ses mens vi stiger ud af den her gammel Skoda”
  “Far, kør lige lidt længere, vi vil godt lige have lidt motion inden vi går ind – det er jo en dejlig frostklar aften”

Eller er det simpelthen: “Mor altså, du må ikke stoppe her, vi skal hen omkring hjørnet og have bællet den har flaske vodka!”

Enten er forældrene snothamrende naive, hvis de hopper på de to første undskyldninger – eller bare så tåbelige at de mener det sidste er helt i orden.

Jeg kan ikke forestille mig at der findes mennesker der kan være så naive, så det må altså være den sidste: accept af indtagelsen af alkohol lige inden festen.

Unge har brug for grænser at spille op mod

Tro nu ikke jeg er den rene hellighed, jeg har skam selv været til den slags fest. Vi stod sidste gang og snakkede om de forskellige muligheder vi selv have været med til. Før-fester med indtagelse af en eller to øl (i de fleste tilfælde) med forældrenes tilladelse, æblesnapsen indkøbt dagen før hos købmanden (“Det er en gave, kan jeg få den pakket ind?” Doh!) og indtaget med stor væmmelse på vej til festen, rom og cola smuglet hjemmefra under rysten og bæven (“sodavand er så dyrt til festen, mor”).

Men i alle tilfælde var der en grænse; en grænse for hvor meget alkohol der var i orden, en grænse som vi lige akkurat var på den anden side af – hvilket vi var MEGET bevidste om. VI vidste at grænsen var der og vi vidste at vi overskred den. Vi gjorde oprør mod forældre-overmyndigheden og var dermed på vej til at frigøre os som selvstændige individer.

Som ung har man behov for de grænser. Dels kan de hjælpe en med at undgå de værste katastrofer, dels giver de en mulighed for at frigøre sig, spille med musklerne og stå på egne ben – uden at komme for langt ud.

Jeg har før diskuteret med forældre om det her og hørt argumentet: “Vi gjorde det jo selv, det er da hyklerisk at forbyde det vi godt ved de gør alligevel”; og jeg er lodret uenig!
Jeg har hørt forældre fortælle om, at de da sidder og drikker sammen med ungerne ved førfesterne, samtidig med at de fortælle alle historierne fra deres egen ungdom – og håret rejser sig på mit hoved!

Jeg mener at det som forælder er vores pligt at være de voksne og sætte der grænser, der kan brydes uden at man kommer galt afsted. Som forælder skal man være en rollemodel, der kan spilles bold op ad. En man udfordre og få et fornuftigt modspil. En forælder skal være den klippe, man altid ved hvor man har, som man altid kan regne med. Og det er man altså ikke ved at fortælle om alle de gale streger man har lavet – i hvert fald ikke før ungerne selv er blevet voksne, så gør det ikke så meget om lakken krakkelere lidt.

Som forælder kan man ikke være kammerat, det er to uforenelige størrelser. Så må man så til gengæld finde sig i, at det måske ikke er alt man får at vide direkte. Men det må da også være tilladt for de unge at have hemmeligheder, ikke? Godt nok kan det da være svært at holde masken når de indrømmer at de ryger, et halvt år efter man selv fik den første mistanke. Men når det ikke er større hemmeligheder end som så overlever man jo.

Som forælder skal man være klar til at tage en fortrolig samtale under amnesti hvis det bliver nødvendigt. Der skal måske nok gives en skideballe, men tilgivelsen vil være nødvendig hvis der skal være åbent for at der kan tilstås værre ting på et senere tidspunkt.

Men uden grænser bliver der frit spil uden forhindringer, og de unge skal utroligt langt ud for at finde muligheder for at sprænge rammen og være sig selv på trods af forældrene