Har vi glemt at være gentlemen?
Feminismen har sejret ad pommern til – så meget at man ikke længere kan opføre sig som en gentleman, uden at blive set meget kritisk på eller ligefrem blive beskyldt for mandschauvanisme!
Jeg har i den senere tid haft indtil flere oplevelser, der strækker sig fra det morsomme til det mere ubehagelige, i situationer hvor jeg har opført mig som en gentleman.
For eksempel at åbne døre for damer med barnevogne; de tror simpelthen ikke på at det kan være sandt. Jeg skynder mig forbi dem, åbner døren og holder den åben indtil de har fået manøvret den store barnevogn ud. Men reusltatet bliver i langt de fleste tilfælde at:
- alle andre (både kvinder og mænd!) gallopperer forbi og gør det svært at få barnevognen igennem døren, de andre vil faktisk allerhelst ud SAMTIDIG med vognen til trods for at der er flere andre døre, der bare kræver at de skubbe til håndtaget først.
- kvinden med barnevognen vender rundt og går baglæns ud, for jeg giver jo nok slip på døren lige om lidt.
- de skuler fælt til mig, når de kommer ud – for der må helt klart være en skummel bagtanke med min opførsel.
En enkelt har endda sagt til mig: “Sig mig, ligner jeg en der ikke kan klare sig selv?” – jeg skal ærligt indrømme, at den måtte jeg undlade at svare på!
Det samme har jeg prøvet da jeg på apoteket rejste mig fra en stol og ville overlade den til en gravid kvinde. Nej, man skal sandelig passe på med at være hjælpsom.
Men spørgsmålet er, om det er et resultat af, at alt for få mænd i dag opføre sig som gentlemen? Bruger DU tre sekunder ekstra på at holde døren? Hjælper du en barnevogn op i bussen? Overlader du din plads til en ældre eller gangbesværet person?
Jeg forventer intet andet end et smil som tak – er det for meget forlangt?
