PÃ¥ min gravsten

Jeg gik en tur på en kirkegård for nylig. Jeg havde god tid, så der var rig mulighed for lidt adspredt tænkning. Så jeg læste lidt på gravstenene og opdagede flere ting.

Jeg noterede mig at der var begravet mange prominente mennesker med anerkendte erhverv: Malermester, Møller, Tømmermester, Tandlæge – og en Overlærer!

Overlærer
Peter Madsen

– vi vil huske dig

Den sidste fik mig til at studse en gang, for hvem kunne forestille sig en overlærer i dag, der gerne ville have den titel skrevet på sin gravsten? Det er ikke længere et erhverv med indbygget autoritet og respekt, snarere tværtimod.

Men hvad gør vi andre egentlig? Jeg har svært at forestille en gravsten som

IT-konsulent
Mads Petersen
– vi vil aldrig glemme dig

 Det virker pÃ¥ en eller anden mÃ¥de forkert, ligesom gravstenen for den sikkert elskede Overlærer. Mon det er fordi jeg mangler stolthed over mit fag, eller er det fordi vi ikke rigtigt ‘producerer noget’?

Den faglige stolthed som jeg havde som lærer, er i hvert fald svær at finde nu. ForstÃ¥ mig ret, jeg sætter stadig en ære i at gøre mit arbejde godt og levere løsninger og en service, som mine kunder kan være tilfreds med – men en stolthed over mit fag har jeg altsÃ¥ ikke. Mit ‘fag’ er mÃ¥ske sÃ¥ tilpas svævende i sin definition at jeg ikke rigtig ved præcist, hvad jeg skal være stolt af. Det er jo ikke hÃ¥ndværk, som jeg kan føle pÃ¥ og mærke kvaliteten og den finesse, der er blvet kælet for.

Men måske kan der stå Iværksætter på min sten? Eller Kaninkennelejer, Musiker, Billist, Fodgænger eller Foreningsmand? Det er jo ikke fordi, der mangler aktivitet hverken i job eller fritid.

Nej, det problem tror jeg at jeg vil lade andre om. SÃ¥ kan I, der overlevede mig, selv døje med at finde en passende betegnelse at skrive pÃ¥ min gravsten – men skriv det med store typer, sÃ¥ andre kan fÃ¥ noget at tænke over!