Værd(i)sætter du dine ansatte?

Eller sagt på en anden måde – sætter du værdi på dine ansatte? For dine medarbejdere er ikke lige meget værd, og det hjælper ingen at man går omkring ‘lader som om’. Løn er typisk “ikke noget man snakker om”, og flere steder har man endda forbud mod at medarbejderne indbyrdes diskutere løn.

Jeg forstår det ikke. Man udbetaler vel løn som fortjent og hvofor skulle det være en hemmelighed?

Det er normalt for danske arbejdspladser at man med mellemrum går til chefen for at forhandle løn, typisk med det formål at få ja eller nej til en lønforhøjelse. Først i forbindelse med krisen har der flere steder været talt om lønnedgang – men har dine medarbejdere nogen sinde bedt om en lønsænkning?

I vores kapitalistiske tankegang er det stadig en blanding af socialisme og jantelov, der gør det klart for enhver, at alle arbejdsgivere kun er ude på at udnytte arbejdsstyrken. Man etablerer åbenbart udelukkende arbejdspladser for egen vindings skyld. At der måske også kan være en stolthed i netop at etablere arbejdspladser for derved give plads til ansatte, kommer ikke med i disse  betragtninger. Ej heller at disse arbejdspladser som regel etableres med store lån og risiko for arbejdsgiveren.

Man skal endelig ikke være taknemmelig for sit arbejde, et arbejde er efterhånden noget man har ret til. Altså ikke noget med at arbejdsgiveren aktivere den positive udvikling, nej, det er arbejdsstyrken der med sit produktionsapparat er helten.

I de fleste tilfælde kan en lønforhøjelse komme på tale i forbindelse med en generel prisudvikling eller ved skift i arbejdsopgaver. Medarbejdere, der har den samme placering i systemet, bør have samme grundløn. Det siger det socialistisk-agtive kodeks som langt de fleste arbejdspladser følger.

Men ikke alle medarbejdere er ens! Nogen er ansatte, andre er en del af virksomheden – og der er himmelvid forskel på de to grupper.

Ansatte udfører deres arbejde, løser opgaver – punktlighed, arbejdssomhed er nøgleordene for den gode medarbejder her. Men der er ingen selvstændig stillingtagen til jobbet, ekstraopgave påtages kun mod overtidsbetaling. Det handler ikke om arbejdspladsens overlevelse, men om løn!

I den anden gruppe sker der nytænkning, de udvikler produkter og arbejdsgange, optimerer processer. De er en del af virksomheden, og de sætter en personlig ære i at virksomheden er i fremdrift.

Det svære spørgsmål her er så, hvad der er mest værd for virksomheden. For tro endelig ikke at din virksomhed vil køre perfekt, hvis alle medarbejdere altid var som den sidste gruppe – det ville være et organisatorisk mareridt i en større virksomhed. Men har din virksomhed en flok medarbejdere, der alle med mellemrum vurdere deres egne arbejdsopgaver og ser sig selv i relation til resten af virksomheden – så er der store muligheder for udvikling, vækst og lønsomhed.

For denne situation giver mulighed for at uddele bonus eller resultatløn, måske endda for at lade medarbejderne blive medejere af virksomheden. De steder man har taget dette skridt, har det haft en gavnlig virkning på virksomheden. Men med dn type medarbejdere havde den positive udvikling måske været der alligevel?