Ordsproger i forvanskning
Det danske sprog er en svær en – og det bliver ikke lettere med de mange ordsprog og vendinger, som vi ikke længere kender eller forstÃ¥r oprindelsen af.
Jeg er med mellemrum stødt på flere morsomme omskrivninger af slagsen og vil da gerne dele dem med andre.
“Han sang som Karsten Bælg”
Egentlig hedder det “af karsken bælg”, og lyder sikkert ganske forfærdeligt og meget højlydt, men hvor mange er i dag klar over at ‘karsk’ betyder at noget er kraftigt og stærkt. Eller at det ogsÃ¥ kan betyde sund og rask – i modsætning til f.eks. harsk, men det kender de sikkert heller ikke. Og hvem ved at det ikke handler om ærtebælge, men snarere om blæsebælge med masser af luft. At man altsÃ¥ synger af sine lungers fulde kraft.
“Man skal ikke skure hunden mod hÃ¥rene”
Det er barnelærdom for de fleste at hvis man aer hunden mod hÃ¥rene, sÃ¥ risikere man en knurren og mÃ¥ske endda et snap. SÃ¥ det vil da gÃ¥ helt galt hvis man begynder pÃ¥ at skure den gale vej. At det handler om ‘at skue’ og kun se overfladen og ikke det bagvedliggende, det forsvinder i tÃ¥geners glemsel.
Og så er der alle de bevist morsomme omskrivninger, der også er med til at forvirre begreberne:
- brændt barn lugter ilde
- Individer, der residerer i transparente domiciler, bør ikke accelerere fragmenter af geologisk oprindelse i ballistiske kurver.
