Feministiske netværk – chauvinisme eller kvindekamp?
PÃ¥ den nyligt overstÃ¥ede messe Iværk & Vækst 2010 var der adskillige stande der promoverede professionelle netværk – for kvinder! Jeg følte mig en lille smule provokeret, for er vi sÃ¥ ikke bare hoppet over i den modsatte grøft?
Ingen tvivl om at der i lang tid har eksisteret netværk, hvor kromosomfordelingen helt klart havde en slagside i retning af de mandlige. Og da leverandører eller emner til ansættelse/forfremmelse ofte findes i egne netværk, har disse mandsdominerede kredse sikkert også fremmet en overvægt af mandlige ledere.
Men vi – eller nogen af os i hvert fald – har lært af det, og er nu klar over at det ikke er den optimale situation: Vi skal have BÃ…DE kvinder og mænd i bÃ¥de leder og mellemleder-laget.
Det er dårligt for enhver forretning af have overvægt af enten mandlige eller kvindelige beslutningstagere, ligesom det også er bedst med balance i alderspredningen.
Noget af det der har været mest positivt ved Amino, har været oplevelsen af at der var væsentlig flere kvindelige debatdeltagere end jeg har været vant til fra andre onlinefora. Det har givet debatten nye facetter og mig en bredere forståelse af mangt og meget.
Så efter at vi nu har været på rette vej, kommer der en modreaktion med netværk UDELUKKENDE for kvinder. Nu skal mændene have kamp til stregen og presses ud i tovene. Men for mig at se er de fuldstændig tåbeligt, når de i stedet for at arbejde for ligestilling og bedre bredde kaster sig ud i en kønspolitisk overfokusering på de kvindelige sider.
SÃ¥ kære WiB, Morgendagens Heltinder og alle I andre; Ã¥bn jer mod de nye tider og luk op for mandlig deltagelse – eller er I simpelthen feminismefascister og kvindechauvinister?
Helt enig Morten!
Jeg er medlem af European Women in Mathematics. Det er fuldstændig fantastisk at være til en matematikkonference, hvor alle foredragsholdere og langt hovedparten af deltagerne er kvinder. Den modsatte fordeling har mændene rig mulighed for at opleve ved stort set enhver anden matematikkonference. Det handler simpelthen om at få lov at føle sig som en, der hører til.
I flere store virksomheder i f.eks. England og USA er det ganske almindeligt, at forretningsforbindelser forsegler aftalen på en stripklub. Jeg har været til en matematikkonference, hvor der var inviteret en mavedanser som festligt indslag til middagen. Så kan man umuligt føle, at man har ret til at være der på samme måde som mændene. Med mindre man smider tøjet.
Så jo. Jeg er meget glad for mine netværk.
Det er ikke en modreaktion. Det er en mulighed for et sted, hvor man hører til. Uden undskyldninger.
Og der er rigtig langt igen.
Men kræver det et kønsopdelt forum at blive taget alvorligt – eller hvad det nu handler om?
Min pointe er, at denne adskillelse i køn er uhensigtsmæssig uanset om om det er til den ene eller den anden side. En sortering/udelukkelse baseret på køn løser ikke noget, i stdet handler det om at få lavet netværk med ligesindede. Og så længe der bliver fokuseret så meget på køn, bliver det svært at lave alternativer, der er baseret på andre kriterier.
Jeg ved udemærket godt at der findes de her problemstillinger, og at det nok mest er kvinder der er er udsat for dem – men jeg vil ikke acceptere det som argument for at gÃ¥ til det modsatte yderpunkt og derved cementere (og argumentere for) myten om at det er bedst, hvis der kun er mænd i netværket, for ‘vi taler jo ikke samme sprog’.
Det har intet at gøre med at tale samme sprog. Jeg taler glimrende med mænd og trives til daglig fint pÃ¥ min arbejdsplads, hvor der er langt flest mænd. Jeg køber ikke alle myterne om, at mænd er fra Mars og kvinder fra Venus eller har andre hjerner eller er mere omsorgsfulde eller… Det er, efter min mening gamle myter pÃ¥ nye flasker. Og i øvrigt garneres den slags ævl ofte med, at kvinder ikke kan eller i en anden version interesserer sig for matematik og naturvidenskab.
Jeg er i et fag, hvor der i DK er 2% kvinder i de faste universitetsstillinger. Man ved fra masser af undersøgelser, at minoriteter opfører sig anderledes – f.eks. er jeg altid repræsentant for kvindelige matematikere. Er jeg f.eks. ubegavet, er det kvinder som sÃ¥dan, der er det. Og der er masser af mennesker, der tror, piger/kvinder ikke kan blive gode til matematik. OgsÃ¥ blandt matematikere. SÃ¥ jeg har brug for mit netværk som et pusterum en gang hvert andet Ã¥r. For at være i en sammenhæng, hvor jeg ikke stikker ud og stadig kan være matematiker. Og jeg ved faktisk ikke, hvad ligesindede betyder i den sammenhæng.
Hvordan det er for iværksættere, ved jeg ikke. Men for matematikere tjener disse netværk et formål. Og det er ikke at kunne snakke samme sprog. Vi snakker om matematik.
For lige at træde idet : Vi er ikke et modsvar eller et kamprÃ¥b. Men vi er simpelthen sÃ¥ fÃ¥, at det synes vigtigt. Og vi har en fælles rolle som forbilleder for nye generationer og for hinanden. Vi bekræfter – alene ved at være flere sammen, end man kan være i elevatoren pÃ¥ Sygehus Nord – at der findes kvinder i matematik. Hvis vi var nogenlunde lige mange kvinder og mænd i faget, ville der ikke være en sÃ¥dan forening. For vi kan sagtens begÃ¥ os i de miljøer, vi er i til daglig, hvor mange af os er den eneste kvinde blandt 30-40 mandlige kolleger (ikke mig. Vi er to kvinder.)
Jeg er helt enig i, at påstande om, at kvinder er bedre til multitasking, omsorg, empati eller hvad det nu er, er forkerte. Den slags er der ikke noget belæg for.
Men der er nu engang tydelig fysisk forskel. Jeg er også sikker på, farvede matematikere i USA er glade for at møde hinanden engang imellem.
OK, point taken.
I tilfælde med en sÃ¥ udpræget tendens til minoritet giver det mening, det kan jeg godt se. Men det er – efter min opfattelse – ikke tendensen i iværksætterkredse, nærmest tværtimod.
Og i sÃ¥ fald risikerer man blot at være katalysator til en endnu skarpere kønsopdeling, hvor der findes ‘klubber’ for kvinder og nogen andre for mænd – og det ville jeg synes var trist.