Jeg har startet en sprogskole

Ja, det var ikke engang med vilje. Men lige pludselig stod jeg med en flok elever, der faktisk rigtig gerne ville lære dansk og ikke var tilfredse med de muligheder, der var til rådighed.

Det startede med at en god ven fik en mexicansk kæreste, der gerne ville lære dansk. Det mente jeg godt at jeg kunne finde ud af, jeg har jo trods alt undervist i dansk i en del år. Og det gik også ganske godt, selvom det blev lidt besværliggjort af, at hun var nødt til at rejse tilbage til Mexico med mellemrum pga. de danske immigrationsregler…

En dag sad eleven og jeg så og hyggesnakkede på Irish House, da en tjener kom forbi og hørte os snakke. Jeg kan ikke huske, præcist hvad det var vi var ude i, men det var i hvert fald tydeligt for hende, at jeg underviste i dansk. Og det var hun også meget interesseret i. Og så havde jeg to elever.

Den nyeste elev underviste jeg et halvt års tid og havde så egentlig bestemt, at jeg ikke længere havde tid til det.

Men så blev jeg indenfor en uge kontaktet af to nye, der havde hørt om min undervisning og også gerne ville lære dansk.

Og så startede jeg en sprogskole.

Men hvad med Sprogcenter?

Hvis man har lovligt ophold i landet, har man ret til op til fem års undervisning i dansk på de lokale sprogcentre. Det hjælper gevaldigt – hvis man da kan få det til at passe ind.

Der er bare flere problemer i at skulle følge den undervisning. Den intensive undervisning foregår tre dage om ugen indenfor normal arbejdstid. Eller man kan tage en mindre omfattende kursus en aften om ugen – men så bliver man aldrig færdig.

Hvis man er her som studerende, så duer det bare ikke. For med fuld pensum på universitetet og derudover et arbejde, for at have råd til at bo her, så er der simpelthen ikke mulighed for at gå til undervisning tre dage om ugen.

Desuden er holdene på 15-25 elever, der rangerer fra funktionelle analfabeter til nogen, der lærer dansk som det femte fremmedsprog. Det var ikke en variation, jeg havde lyst til at skulle spænde over.

Det skal tales ind

Jeg har valgt, at jeg maksimalt vil have 5 på hvert hold. For der skal være tid til, at de alle sammen får sagt noget.

Det er nemlig min filosofi, at et sprog læres bedst ved at man taler det. I hvert fald i første omgang. Se bare hvor godt det virker med de små børn?

Så jeg fokuserer på to ting: de skal lære at tale dansk, og de skal lære ikke at være bange for at sige noget forkert!

Det virker måske meget simpelt, men det er utrolig vigtigt for indlæringen, at eleverne bruger sproget.

Det duer ikke at vi bare sidder og terper remser og lærer grammatik. For når man kan alle reglerne, så bliver bare mere bevidst om alle de steder, hvor det kan gå galt. På den måde bruger man for lang tid på at konstruere sætninger – og få lidt tid på reelt at få noget sagt.

We Speak

Så nu har jeg altså en sprogskole. Lige nu med to elever, men efter jul er der åbnet op for at der kan starte et begynderhold og et hold for viderekomne. Så må vi se, om der stadig er interesse.

Hvis de bliver fyldt op, så skal jeg ud og lede efter flere undervisere. Så hvis du kender en lærer eller lærerstuderende, der kunne tænke sig lidt udfordringer med at undervise i dansk som andetsprog, så bed dem endelig om at tage kontakt til mig!

Du kan se mere om min sprogskole på webstedet wespeak.dk eller på Facebook.